Vi havde fornøjelsen af at passe Elmo

Elmo er en 10 mdr. gammel Hollandsk Kooiker – nogle dage denne uge. Han er den dejligste og smukkeste unge hund – fuld af energi og nysgerrighed. Og så er han tilmed velopdragen!

Vi gik mange både lange og korte ture med ham og vores hund, Rosie på 4 1/2 igennem skoven og ud til stranden. Rosie var liiiidt udkørt indimellem, da hendes energi ikke længere er som en hvalp’s 😉. Men det var rigtigt godt for begge hunde at have hinanden at lege med. Elmo fulgte troligt efter Rosie overalt, hvor hun gik – noget som Rosie ikke hele tiden var helt tilfreds med. Men de endte med at være gode venner og hyggede sig sammen.

Han er den dejligste og smukkeste unge hund – fuld af energi og nysgerrighed.

Elmo fandt hurtigt ud af, at vi har en lille æske med godbidder, som vi tager med på gåture. Den havde vi vanen tro ladet ligge i sidelommen på vores rygsæk, som stod på gulvet efter en gåtur. Det lykkedes så Elmo at fiske æsken op af lommen, og han gik glad og stolt ud i haven med hele æsken i munden 😁. Vi fik ham heldigvis stoppet i tide, inden han nåede at åbne æsken – hvilket garanteret var lykkedes ham, for han er en rigtig klog hund.

Alt ialt et dejligt ophold for alle parter.

Vi savner allerede Elmo og hans søde væsen 🥰.

Vi modtog den perfekte gave fra Elmos familie!

De mange billeder af Elmo og Rosie…